Dolce & Gabbana – Tøjets Rock´N Roll fra Italien

Dolce & Gabbana blev skabt af de 2 unge italienere Domenico Dolce og Stefano Gabbana.
De mødte hinanden i Venedig i 1980, hvor Stefano Gabbana studerede grafisk design og Domenico Dolce var uddannet indenfor modeverdenen.
De begyndte i 1982 at designe tøj sammen, og skabte det store modehus i 1985, da de slog deres efternavne sammen. Det skete i forbindelse med “Milano Collezioni”, hvor de var inviteret til at deltage i showet for opdagelse af unge nye talenter. Deres mærke var Dolce & Gabbana!

Showet gik ud over al forventning og i 1986 introducerede de deres første kollektion til kvinder.

I 1990 kom den første herrekollektion, og den første dametøjs butik blev åbnet selv samme år i Milano.

I 1994 blev den meget kendte ungdomslinie D&G introduceret. D&G er et modemærke der tager sit udgangspunkt og finder inspirationen i musik, gadelivet og de skæve vinkler i livet. Stilen er meget personlig og uden begrænsninger, hvilket er det unge søger mod. Mærket oser af frihed, ironi, åbenhed, er afslappet og uhøjtidelig, hvilket også er grunden til at mange trendsættere er vilde med D&G.

I 2000 blev de meget kendte D&G ure lanceret under stor bevågenhed. Og de slog igennem fra første færd og har været en kæmpe succes lige siden. 2 gange årligt lanceres der nye kollektioner i tiden trend og farver, hvilket blot bekræfter at D&G følger tiden.

Domenico Dolce & Stefano Gabbana var ikke kun forretningspartnere, de var også partnere privat. Dette forhold ophørte dog under stor opmærksomhed i 2005, hvor der var mange spekulationer om modehuset fremtid. Men begge ejere ville føre deres livsværk videre, selvom de blev skilt.
Og selvom de ikke er sammen mere, så bruger de stadigvæk meget tid sammen pga. deres fælles firma.

Domenico og Stefano har altid selv stået for den kreative del af firmaet. De har altid haft stor indflydelse på designet og looket, som Dolce & Gabbana og D&G har fået, og det er ofte deres egne ideer der kommer til udtryk via produkterne.

Mange Dolce & Gabbana og D&G produkter sælges på licens herunder Ure, Parfumer, Underwear, Solbriller og Smykker.

D&G Solbriller er meget ungdommelige og fås ofte i unikke farver. På siderne er der oftest enten store D&G logoer udformet på en speciel måde til den enkelte solbrille eller D&G printed, så man aldrig er i tvivl. De udstråler luksus og overskud på en fed måde, som mange yngre mennesker elsker. D&G Solbriller er elsket i især Europa, hvor de er fast inventar hos de fleste optikkere.

Dolce & Gabbana Solbriller er mere klassiske og følger den italienske forståelse af mode. De har et lækkert afslappet look og sidder perfekt. De findes i mere klassiske farver og henvender sig til både mænd og kvinder, som ønsker at gøre lidt ekstra ud af sig selv. De er ofte prydret med enten D&G eller Dolce & Gabbana logo på siderne.

Læs historien om Valentino her.

4 tanker om "Dolce & Gabbana – Tøjets Rock´N Roll fra Italien"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *